SKStyring

×

Log ind

Glemt kodeord?
Selvbetjening for medlemmer Bliv medlem i en forening Brugt marked Resultater

Vi har 58 foreninger registreret med 5932 medlemmer, som har købt patroner & skiver 117671 gange for i alt 4.927.519 kr.

Få hjælp fra Support Nyt i SKStyring

SKStyring

Din skytteforenings system til administration af SKV, medlemmer, salg, lager, våben & alt derimellem

Gør papirarbejdet digitalt

Med SKStyring har din skytteforening styr på alt papirarbejde - herunder er nogle af de funktioner, der kan hjælpe jer i hverdagen:

- Kassesystem med lagerstyring og opsyn med antal prøveskydninger ift. SKV6-krav
- Regnskabsmodul
- Vagtplan med mulighed for vagtbytte og påmindelser om vagter
- Dokumentdeling i foreningen
- SKV overblik med påmindelser, når tilladelser skal fornyes

...og meget meget mere

Medlemshåndtering

Der er meget arbejde med at håndtere medlemmer, men her er nogle funktioner der kan hjælpe jer:

- Medlemsliste
- Online indmeldelsesblanketter
- Hurtig og nem udsendelse af kontingentopkrævninger
- Hurtig og nem udfyldelse af SKV2, SKV3 og SKV6
- Kommunikationsmodul til hurtigt at få kontakt til en eller flere medlemmer via. mail
- Håndter udlæg fra medlemmer og send regninger til medlemmer, f.eks. ved stævnegebyr
- Statistik og medlemstal - klar til indberetning til både CFR og kommunen

...og meget meget mere

Hvad koster det?

Det lyder dyrt for så mange funktioner i ét system, men det er det faktisk slet ikke!

Oprettelse: 1.000 kr. ekskl. moms (engangsbeløb)
Månedligt abonnement: 49 kr. ekskl. moms (faktureres årligt i januar)

Efter en hurtig hovedregning betyder det at I giver 588 kr. om året ekskl. moms

DEMO - Prøv systemets funktioner


Det er selvfølgelig muligt at prøve systemet af inden i køber adgang.
Udfyld informationerne herunder og modtag et DEMO-login, hvor du kan afprøve alle funktionerne i systemet.



Hvordan kommer vi i gang?

Har jeres forening lyst til at høre mere om SKStyring eller har I spørgsmål til nogle funktioner - eller måske er I klar til at tage springet og blive en digital og moderne forening - tag fat i mig hurtigst muligt, jeg er klar til at hjælpe jer i gang:

kontakt@skstyring.dk

DGI.dk: "Foreningsarbejdet i Gråsten blev meget lettere med et digitalt medlemssystem"

Gråsten Skytteforening var en af de første foreninger der købte SKStyring og siden er omkring 50 foreninger begyndt at bruge systemet.

Læs artiklen fra DGI.dk om, hvordan SKStyring har hjulpet Gråsten med at blive digitale og formand Iver Clausen bl.a. udtaler:

"Vi havde brug for en ny hjemmeside og fik noget gratis kommunikationshjælp fra DGI. Her fik vi anbefalet et digitalt medlemssystem. Og helt ærligt, vi kunne ikke lige se, hvad det skulle gøre for os. Vi var jo vant til at klare opgaverne. Men jeg må indrømme, at det har lettet meget for os. Nu er alt det administrative ét sted og systemet gør meget arbejde for os. For kort tid siden talte jeg med vores kasserer, hvor vi blev enige om, at vi i hvert fald ikke længere kan tænke os at gå tilbage" griner Ivar Clausen.

Hvem står bag SKStyring?

Mit navn er Anton Christensen. Jeg har været med i skydesporten i 14 år som riffelskytte og de seneste 3 år som bueskytte. Jeg har været træner i Frederikshavn Skyttekreds i en del år, og har gennem mit virke som frivillig i foreningen fået en del kendskab til alle skydesportens regler og finurligheder indenfor blandt andet registrering, herunder den nye våbenlov. Udover min karriere som skytte, er jeg formand for DGI Nordjylland Skydning og formand for DGI Bueskydning.

Jeg har udviklet systemet "SKStyring", fordi jeg gerne vil gøre en forskel for de frivillige ude i skytteforeningerne. Systemet bliver løbende opdateret på baggrund af de input jeg får fra de frivillige, som bruger systemet til daglig.

I min egen forening opdagede jeg ret hurtigt, at vi løb ind i en masse vanskeligheder med de nye krav om registrering, som ville give en del arbejde for de frivillige i foreningen, når vi skulle notere navn, fødselsdato og adresse på alle der skulle låne et våben. Derfor satte jeg mig for at gøre livet lettere for de frivillige i netop vores forening, og nu vil jeg gerne gøre det lettere for alle frivillige i skytteforeningerne ved at tilbyde dette program BILLIGT til alle foreninger, der er interesserede.