Velkommen til Skytteforeningernes Kasse Styring
SKStyring - Hvad kan vi tilbyde

Kom i gang

Er din forening klar til at tage skridtet og blive 100% digitale med SKStyring?
Har I brug for vejledning kan I altid kontakte os på mail: kontakt@skstyring.dk
Det er muligt at få adgang til en gratis prøve af SKStyring inden I beslutter jer. Denne kan I få adgang til ved at kontakte os.
Opret din foreningsaftale nu


Pris

Månedligt abonnement
49 kr.
Oprettelsesgebyr
1.000 kr.

Abonnementet betales for 6 måneder ad gangen.

Baggrunden for SKStyring

I de danske skytteforeninger er der en del administrativt arbejde, som ofte udføres på en besværlig og langsom måde, men det vil vi gerne ændre på med SKStyring.

SKStyring er en samlet løsning til skytteforeningerne, hvor vi har samlet patron- og skivesalg, medlemshåndtering, registrering af udlånsvåben, vagtplansstyring og meget mere i én samlet løsning.


Om mig

Mit navn er Anton Christensen. Jeg har været med i skydeverdenen i 7 år som riffelskytte. Jeg er frivillig i Frederikshavn Skyttekreds, og har derfor kendskab til alle skydesportens regler og finurligheder indenfor registrering, herunder den nye våbenlov. Udover min karriere som skytte, er jeg også aktivt medlem af Riffeludvalget i DGI Nordjylland.
Jeg har udviklet dette system, fordi jeg gerne vil gøre en forskel for de frivillige i foreningerne, og samtidig udvikle mine egne kompetencer indenfor programmering.

I Frederikshavn Skyttekreds opdagede jeg hurtigt, at vi løb ind i en masse vanskeligheder med de nye krav om registrering, som ville give en del arbejde til de frivillige i foreningen. Derfor satte jeg mig for at gøre livet lettere for de frivillige i netop vores forening, og nu vil jeg gerne gøre det lettere for alle frivillige i skytteforeningerne.


De Vigtigste Funktioner

Medlemsliste

Patronsalg

Våbenudlån

Vagtplan

Medlemsliste

Hold styr på foreningens medlemmer med vores medlemsliste.
- Dine brugere i foreningen har adgang til medlemslisten hjemmefra.
- Du har mulighed for at skrive en påmindelse til et medlem. Dette betyder, at næste gang medlemmet køber i foreningen, bliver påmindelsen vist til vagten.
- Marker om et medlem har SKV eller ej. Har medlemmet ikke SKV, men gentagne gange låner våben i foreningen, bliver vagten påmindet om dette ved salg.
- Det er muligt at tilføje brugerdefinerede felter til medlemslisten

Patronsalg

Den gamle papirsblok i foreningen med dagens patronsalg erstattes af SKStyring. Her skrives navnet på medlemmet, hvilket våben medlemmet ønsker at låne, samt hvor meget medlemmet skal betale.
- Alle patronsalg kobles til et medlem i medlemslisten. Du kan altid se, hvor aktivt det enkelte medlem er.
- Der hentes automatisk det forrige våben medlemmet har lånt i foreningen.
- Scan stregkoden på medlemmets medlemsbevis, for hurtigt at hente de rigtige oplysninger. Dette giver mindre skrivearbejde for vagten.
- Hurtig og nem optælling af kassen, når vagten afsluttes. Systemet fortæller, hvor meget der skal være i kassen, du skal blot kontrollere at beløbet passer.

Våbenudlån

Når der lånes våben ud til et medlem, bliver der hentet oplysninger om medlemmet fra medlemslisten, som herefter gemmes i våbenudlånslisten.
- Lånes våben ud til en ny skytte, skal oplysningerne tastes manuelt.
- Våbenudlån gemmes i 1 år, herefter slettes de automatisk.

Vagtplan

Nemt og overskueligt overblik med en kalenderoversigt over de registrerede vagter.
- Nemt og hurtigt at oprette nye vagter.
- Vagterne modtager en påmindelse den dag de har vagt.
- Vagterne kan give afkald på en vagt. Når de gør dette, får de øvrige vagter besked pr. mail, hvor de kan overtage vagten.

Online indmeldelse

Medlemskort

Statistik

SKV kontrol

Online indmeldelsesblanketter

De gamle indmeldelsesblanketter i papirsform erstattes af vores onlinesystem. Henvis nye medlemmer til www.skstyring.dk/blivmedlem, hvor de skal udfylde deres oplysninger, samt acceptere foreningens vedtægter og eventuelt privatlivspolitik.
Blanketten skal herefter godkendes af en administrator i jeres forening.
Når blanketten er godkendt, oprettes medlemmet automatisk i medlemslisten og der bliver sendt en velkomstmail til det nye medlem. Denne velkomstmail kan tilpasses netop jeres forening, så jeres medlemmer får alle de vigtige oplysninger.
Det er også muligt at sende kontingentopkrævning gennem denne velkomstmail. Vi har lavet en standard for kontingentopkrævninger, hvor foreningens kontonummer er angivet, samt kontingentbeløbet det enkelte medlem skal betale.

Medlemskort

Det er muligt at bestille medlemskort til jeres medlemmer. Marker de medlemmer du ønsker at bestille medlemskort til og indtast leveringsoplysninger på bestillingssiden.
- Billig og holdbart medlemsbevis. Samme størrelse som kreditkort.
- Medlemsbeviset indeholder de vigtigste oplysninger om medlemmet.
- Medlemsbeviset er udstyret med en stregkode, som kan anvendes sammen med kasse systemet.

Aktivitet og Salg

Det er ikke altid helt nemt at overskue, hvor meget aktivitet der er i foreningen, men SKStyring gør det let for jer. I har altid overblik over, hvor meget der bliver solgt for, samt hvor mange aktivitetstimer i har haft hele året, hver måned eller den enkelte uge.
- Aktivitetstimer er opdelt efter forskellige aldersgrupper. Dette gør indberetning til kommune lettere.
- Salgstal opdeles efter de enkelte skydebaner foreningen har.
- Det er altid muligt at se, hvornår et medlem sidst har været på skydebanen, samt hvor aktivt medlemmet er.

SKV kontrol

Foreningen får besked fra Vingsted, når en SKV2 skal fornyes, men SKV3 skal foreningen selv holde styr på! Med SKV listen i SKStyring, får foreningen automatisk besked 4 uger inden en SKV udløber. Når I bruger SKV listen undgår I, at der pludselig er en SKV3 (Boks & Transport) tilladelse, der er udløbet.

Børneattester

Det er lovkrav at dine trænere i foreningen har en børneattest, når de har mulighed for kontakt med unge under 15 år. Har I styr på, hvilke trænere der har en børneattest? Det får I lynhurtigt med SKStyrings liste over børneattester

Kalender til hjemmesiden

Det er ikke altid nemt at holde foreningens hjemmeside opdateret med alle de ting der sker. Med SKStyrings kalender widget bliver det nemmere at indsætte nye begivenheder i foreningens kalender. Kopier koden du får fra os og indsæt den i foreningens hjemmesides kildekode, der hvor I gerne vil have kalenderen. Tilpas eventuelt udseendet på kalenderen og begynd at indsætte begivenheder med links til indbydelser direkte i SKStyring.

Online deltagerlister til events

Holder jeres forening events, såsom polterabend, firmaskydning eller andet, hvor I får besøg af en gruppe gæster? Med SKStyring kan firmaer eller privatpersoner selv udfylde deltagerlisten online gennem SKStyring, så deltagerlisten er 100% korrekt og der aldrig mangler oplysninger. Send linket www.skstyring.dk/deltagerliste til kontaktpersonen, så slipper I for hovedpinen med at forklare alle lovkravene

Hold alting samlet i ét system!

Accepter cookies Vi bruger cookies til at indsamle oplysninger om vores brugere, så vi kan forbedre oplevelsen på hjemmesiden.
Fortsætter du med at bruge hjemmesiden, accepterer du vores cookie- & privatlivspolitik
Læs mere om vores cookie- & privatlivspolitik her